Foredragsholders egen mand fik demens

For pædagog og foredragsholder Anja Aalund ændrede alt sig, da hendes mand fik demens - hun fortæller om sine personlige erfaringer i Demensugen i begyndelsen af maj

Kim Sejr, journalist

Hvad gør man, når det liv, man kender, forsvinder mellem hænderne på én? Når rollen som professionel fagperson pludselig bliver skiftet ud med rollen som pårørende i knæ? 

Pædagog og foredragsholder Anne Aalund har dybt personlige erfaringer sygdommen.

-Jeg har stået på begge sider af bordet. Som uddannet pædagog med mange års erfaring i voksenhandicapområdet – både som konsulent og leder for over 275 medarbejdere – troede jeg, at jeg kendte spillet. Jeg vidste, hvordan man som fagperson forsøger at række ud til de pårørende, og jeg kendte følelsen af frustration, når man ikke helt synes, man når ind, skriver hun på sin hjemmeside.

-Alt ændrede sig, da min mand Frank som 55-årig fik konstateret Lewy Body Demens. Jeg var 48, vores døtre var blot 12 og 15, og jeg var netop springet ud som selvstændig. På et øjeblik blev vores liv vendt på hovedet. Det, der gav mening i går, eksisterede ikke længere i dag.

Min første reaktion var kamp. Jeg gik i ét med opgaven, satte mig selv til side og forsøgte med alle midler at redde det hele. Jeg kæmpede for at vende tilbage til det liv, vi havde før, indtil den smertelige erkendelse ramte mig: Det liv findes ikke længere.

En rejse fra modstand til udvikling

-Det er her, bevægelsen fra Livsflimmer til Livsglimmer opstår. Det handler om rejsen fra den instinktive modstand mod forandringen til en accept, der åbner døren for udvikling og udvidelse. Selvom Livsflimmeret – kaosset, sorgen og de knuste drømme – fylder alt, kan man lære at insistere på, at Livsglimmeret også skal have plads. Uanset hvad livet bringer.

Som pårørende bærer man ofte på følelser, der er svære at formulere. Man kan føle sig isoleret i sin situation, indtil man hører en anden sige: ”Ja, det er lige præcis sådan, jeg har det.”

I sine foredrag tager Anja Aalund afsæt i det sted, hvor livet forandrer sig så drastisk, at de gamle landkort ikke længere dur. 

-Jeg deler de erfaringer og det sprog, jeg har tilegnet mig gennem min ”ufrivillige uddannelse” som pårørende. Formålet er ikke blot at fortælle en historie, men at inspirere andre til, hvordan de selv kan påvirke deres egen rejse gennem forandring.

Plads til eftertanke

-Når jeg møder pårørende i lokalforeninger og netværk, er der altid plads til genkendelse og samtale, men aldrig et krav om at dele. Det vigtigste er at skabe et rum, hvor man kan reflektere over sit eget liv og finde redskaber til at navigere i det nye terræn – eventuelt med materialer, man kan tage med hjem og arbejde med i eget tempo.

Livet bliver aldrig det samme igen, når alvorlig sygdom flytter ind. Men selv i mørket kan man lære at spotte glimmeret, siger hun.

Onsdag d. 06. maj 26

kl. 16-18: Oplæg på Biblioteket med Anja Aalund, pårørende og coach. Fokus som pårørende på at dyrke livsglimmer og rejse sig igen, når man er faldet. Tilmelding på biblioteket.