Om os
Albertslund Nyt er et gratis lokalmedie med 100 % fokus på Albertslund.
Vi laver uafhængig, opsøgende journalistik og elsker at skrive de gode positive nyheder. Men vi kan også være kritiske, når det er nødvendigt.
Vi formidler viden om, hvad der sker i byen: forenings- og kulturlivet, handelslivet, erhvervslivet og det, der foregår i kommunen og på rådhuset.
Et seriøst lokalmedie er vigtigt for nærdemokratiet.
Med Albertslund Nyt får du et overblik over, hvad der sker i byen. Du kan følge de daglige nyheder online eller en gang ugentligt få tilsendt nyhedsbrevet Albertslund Weekend med alle overskrifter og billeder fra ugen.
Albertslund Nyt er noget, vi skal lave sammen, så husk at tippe os, hvis du har et arrangement eller noget, vi burde undersøge eller skrive om.
Støt Albertslund Nyt
Hvis du vil støtte os, så læs vores nyheder og tilmeld dig det gratis nyhedsbrev Albertslund Weekend og få ugens overblik.
Hvis du er erhvervsdrivende, kan du tegne et sponsorat med logo og navn eller købe bannere, reklamepladser mv. Du kan læse mere om fordelene ved at bruge Albertslund Nyt i din markedsføring her
Vi har kontor i Albertslund
Vores mediehus, Odsgard A/S, ligger i Albertslund Kommune med postnummer i Glostrup.
Vi har ejet og drevet medier siden 1977. I dag har vi over 10 medier, der udgives som magasiner, aviser og online nyhedsportaler.
Vi beskæftiger over 20 dygtige medarbejdere og freelancere.
Her er noget af holdet bag Albertslund Nyt. Fra venstre: Michael Odsgard, Kim Sejr og Daniel Christensen