Kom til Fyraftens Fredag

Kom til Fyraftens Fredag

Nyt initiativ fra Albertslund Centrum med musik på torvet og lang åbningstid med gode tilbud i butikker. Første gang er fredag den 17. april, hvor Under Stjernerne spiller op til fællessang med de største hits fra Tommy og Rasmus Seebach

Af Michael Odsgard

Der er lagt op til nogle hyggelige timer, når Albertslund Centrum har præmierer på Fyraftens Fredag den 17. april fra klokken 16.

Det musikalske indslag er en hyldest til familien Seebach og deres allerstørste hits med bandet Under Stjernerne. Forsanger Teit Samsø har spillet hovedrollen som både Tommy og Rasmus Seebach i musicalen Seebach og har senest deltaget i Dansk Melodi Grand Prix.

- Fyraftens Fredag er et helt nyt initiativ, hvor vi vil skabe en ekstra hyggelig stemning og give vores kunder en god oplevelse. Kvickly rykker ud med lækkerier og flere af butikkerne byder på snacks og gode tilbud på dagen.

- Vi glæder os og håber, at mange finder vej til Albertslund Centrum og synger med på hits som 2017, Øde Ø, Lidt i Fem, Natteravn og Under Stjernerne På Himlen, siger Heidi Adelholm, Center Manager i Centerforeningen, der opfordrer til at tage vennerne, familien eller kollegaerne.

Butikkerne holder åbent helt til kl. 19. Det er planen at gentage Fyraftens Fredag i september.

Musikprogram fredag den 17. april:

16.00 DJ Fuller

16.30-17.15 Under Stjernerne

17.15-17.45 DJ Fuller

17.45-18.30 Under Stjernerne

18.30-19.00 DJ Fuller

10/4 2026