Albertslund IF Futsal må ud i tredje neglebider Fotos fra 2. finalekamp: Jacob Strandegn.

Albertslund IF Futsal må ud i tredje neglebider

Efter en 4-2-sejr i Albertslund i første runde, tabte AIF 4-3 til Hjørring i Nordjylland i danmarksmesterskabernes anden finalekamp. Det betyder, at en tredje, afgørende kamp må til – på lørdag i Hjørring

Af Daniel Christensen

Missionen var enkel. Med en uafgjort eller en sejr til Albertslund IF Futsal i anden finalekamp mod Hjørring, ville AIF kunne kalde sig for danmarksmestre 2026. Første finalekamp var sluttet 4-2 til Albertslund, og da der ikke spilles med målscore som afgørende parameter i finalerne, skulle der altså som minimum en uafgjort til, for at Albertslund IF kunne løfte pokalen, da de to hold krydsede klinger for anden gang på en uge i lørdags

Og det var til at mærke på både hjemmeholdet og gæsterne i en kogende Vendia Hal, hvor meget der var på spil. Hjørring kom tidligt foran med 2-0, men inden pausen fik Casper Flyvholm og Mohammed Youssef bragt balance i regnskabet for Albertslund.

I anden halvleg kom Hjørring på 4-2, og en reducering til 4-3 af Zakaria El-Ouaz i 34. minut kickstartede et sandt bombardement mod hjemmeholdets mål. Banens bedste var hjemmeholdets målmand, William Rams, der med den ene mirakelredning efter den anden holdt AIF fra den forløsende udlignende scoring.

Kampen sluttede 4-3 til Hjørring, og det betyder, at finalerne må afgøres i en fjerde kamp på lørdag. Da Hjørring sluttede grundspillet på førstepladsen, får de den ikke ubetydelige fordel at være hjemmehold i kamp 3.

Det var en hårdt spillet kamp med en del frispark og advarsler, og både i slutningen af kampen, og efter dommeren havde fløjtet af, blev temperamentet svært at tøjle for både spillere på banen og fans på lægterne. 

Flere steder var der optræk til håndgemæng, og dommerteamet fik tralvt med at forsøge at skille de to hold ad. Efter kampen var fløjtet af, blev Waleed Saeed fra AIF præsenteret for et direkte rødt kort. Det betyder, at han ikke kan være med i den tredje finale.

Den tredje kamp spilles på lørdag den 2. maj klokken 15:00 i Vendia Hallen i Hjørring.

Se højdepunkter og mål fra finalekamp 2 her.

27/4 2026
  • Frivillige blev hædret med tre priser i Albertslund

    Frivillige blev hædret med tre priser i Albertslund

    fritid-og-sport ›Frivillig Fredag blev fredag markeret i MusikTeatret Albertslund, hvor kommunen hyldede de mange borgere, der bruger deres tid og kræfter på at hjælpe andre
  • Hver eneste bane tæller

    Hver eneste bane tæller

    fritid-og-sport ›I forbindelse med Danmarks Motionsuge inviterer Albertslund Svøm & Fitness og AIF Svømning til Den Store Svømmedag søndag den 4. oktober
  • Seniorer i Albertslund inviteres til motion og spil

    Seniorer i Albertslund inviteres til motion og spil

    fritid-og-sport ›Hver onsdag kan Albertslunds borgere over 60 år prøve kræfter med blandt andet pickleball, skumtennis og curling. Tilbuddet er gratis frem til jul.
  • Kom tæt på en levende slange

    Kom tæt på en levende slange

    fritid-og-sport ›Albertslund Bibliotek inviterer til en formiddag med dyr og naturvidenskab på Herstedlund Skole. Her kan børn fra fem år blandt andet undersøge insekter i stor forstørrelse
  • 7. klasserne dyster løs - eleverne har selv besluttet sportsturneringen

    7. klasserne dyster løs - eleverne har selv besluttet sportsturneringen

    fritid-og-sport ›Tre dage med sport og konkurrence blev tirsdag skudt i gang ved Albertslund Stadion. Det er eleverne selv, der har været med til at beslutte, at sportsturneringen skulle gennemføres
  • Catja: Omsorg har altid været min styrke - nu giver jeg den videre i min egen klinik

    Catja: Omsorg har altid været min styrke - nu giver jeg den videre i min egen klinik

    fritid-og-sport ›Catja Kreutzmann har altid haft let ved at interessere sig for andre mennesker og vise omsorg. Det begyndte som ung i hjemmeplejen og er i dag blevet en vigtig del af hendes egen beauty- og wellnessklinik, EssenceBeauty, i Albertslund
  • Fællessang fyldte Albertslund Centrum

    Fællessang fyldte Albertslund Centrum

    fritid-og-sport ›Børn, ældre, lærere og forbipasserende fik fredag formiddag en musikalsk oplevelse, da Albertslund Centrum blev fyldt med sang og musikglæde
  • Fuldt hus til årets seniortræf

    Fuldt hus til årets seniortræf

    fritid-og-sport ›Torsdag blev MusikTeatret fyldt med seniorer til en dag med fællesspisning, musik og mindfulness. Et af dagens højdepunkter var journalist og udenrigskorrespondent Simi Jans fortælling om arbejdet i verdens brændpunkter.