Børnefestugen satte igen kulør på Albertslund

Børnefestugen satte igen kulør på Albertslund

Årets tema var De 4 Elementer, men fællesskabet var det samlende omdrejningspunkt, da Albertslunds børn indtog Kongsholmparken

Kim Sejr, journalist

Kongsholmparken summede af liv, latter og fællesskab, da årets Børnefestuge løb af stablen fra den 16. til 18. juni. 

Mere end 3.000 børn og voksne deltog i den traditionsrige festuge, som siden 1984 har været et af Albertslunds mest elskede arrangementer.

Den 40. udgave af Børnefestugen blev skudt i gang med en festlig åbningsceremoni, hvor børn og voksne viftede med farverige flag foran hovedscenen og sang med på Hjemstavnssangen. 

Borgmester Lars Gravgaard Hansen bød velkommen med en åbningstale, mens Musikskolens band og Jacob Leisin sammen med andre musikere sørgede for den musikalske stemning.

I løbet af de tre dage blev Kongsholmparken forvandlet til et stort aktivitetsområde fyldt med oplevelser for både børn og barnlige sjæle. Programmet bød blandt andet på motorcykelbane, hoppeborg, vandbaner, besøg fra Dyregården og vikingerne samt en lang række kreative værksteder.

Det traditionsrige sæbekasseløb var igen blandt de store publikumsfavoritter, ligesom den populære pandekagebod tiltrak mange sultne gæster.

Klima-boden fra Albertslund Verdensmål Center og Albertslund Kommune var velbesøgt i Børnefestugen.

Årets tema var "De 4 Elementer", og børnene kunne gennem leg, konkurrencer og kreative aktiviteter udforske jord, ild, vand og luft i de forskellige lejre rundt omkring i parken.

Blandt de mange, mange aktiviteter, som børnene kunne opleve i løbet af ugen, var også klima-boden fra Albertslund Verdensmål Center og Albertslund Kommune.

Her kunne børnene sammensætte et klimavenligt måltid og prøve lykkehjulet, hvor de løste opgaver om natur, transport, affald og forbrug for at vinde en genbrugsbamse fra Drivhuset.

Der var stor interesse for boden med omkring 150 børn forbi hver dag. Børnene kastede sig engageret ud i aktiviteterne og viste både viden, nysgerrighed og gode idéer til, hvordan vi passer bedre på klimaet og vores fælles ressourcer.

Tusind tak til alle de mange ildsjæle, frivillige og arrangører, som år efter år gør Børnefestugen mulig. Jeres store engagement og indsats skaber magi for de mindste

Børnefestugen er gennem mere end fire årtier blevet et symbol på fællesskab og frivillighed i Albertslund. Arrangementet bygger på en stor indsats fra frivillige, foreninger og ildsjæle, som hvert år bruger utallige timer på at skabe oplevelser for byens børn.

Kommunen sender derfor en stor tak til alle de frivillige, der har lagt tid, energi og engagement i årets arrangement.

– Det er jer, der gør Børnefestugen mulig år efter år, og som er med til at gøre Albertslund til noget helt særligt, lyder det fra arrangørerne.

22/6 2026
  • Frivillige blev hædret med tre priser i Albertslund

    Frivillige blev hædret med tre priser i Albertslund

    fritid-og-sport ›Frivillig Fredag blev fredag markeret i MusikTeatret Albertslund, hvor kommunen hyldede de mange borgere, der bruger deres tid og kræfter på at hjælpe andre
  • Hver eneste bane tæller

    Hver eneste bane tæller

    fritid-og-sport ›I forbindelse med Danmarks Motionsuge inviterer Albertslund Svøm & Fitness og AIF Svømning til Den Store Svømmedag søndag den 4. oktober
  • Seniorer i Albertslund inviteres til motion og spil

    Seniorer i Albertslund inviteres til motion og spil

    fritid-og-sport ›Hver onsdag kan Albertslunds borgere over 60 år prøve kræfter med blandt andet pickleball, skumtennis og curling. Tilbuddet er gratis frem til jul.
  • Kom tæt på en levende slange

    Kom tæt på en levende slange

    fritid-og-sport ›Albertslund Bibliotek inviterer til en formiddag med dyr og naturvidenskab på Herstedlund Skole. Her kan børn fra fem år blandt andet undersøge insekter i stor forstørrelse
  • 7. klasserne dyster løs - eleverne har selv besluttet sportsturneringen

    7. klasserne dyster løs - eleverne har selv besluttet sportsturneringen

    fritid-og-sport ›Tre dage med sport og konkurrence blev tirsdag skudt i gang ved Albertslund Stadion. Det er eleverne selv, der har været med til at beslutte, at sportsturneringen skulle gennemføres
  • Catja: Omsorg har altid været min styrke - nu giver jeg den videre i min egen klinik

    Catja: Omsorg har altid været min styrke - nu giver jeg den videre i min egen klinik

    fritid-og-sport ›Catja Kreutzmann har altid haft let ved at interessere sig for andre mennesker og vise omsorg. Det begyndte som ung i hjemmeplejen og er i dag blevet en vigtig del af hendes egen beauty- og wellnessklinik, EssenceBeauty, i Albertslund
  • Fællessang fyldte Albertslund Centrum

    Fællessang fyldte Albertslund Centrum

    fritid-og-sport ›Børn, ældre, lærere og forbipasserende fik fredag formiddag en musikalsk oplevelse, da Albertslund Centrum blev fyldt med sang og musikglæde
  • Fuldt hus til årets seniortræf

    Fuldt hus til årets seniortræf

    fritid-og-sport ›Torsdag blev MusikTeatret fyldt med seniorer til en dag med fællesspisning, musik og mindfulness. Et af dagens højdepunkter var journalist og udenrigskorrespondent Simi Jans fortælling om arbejdet i verdens brændpunkter.