Albertslund fastholder grøn særstatus med ny certificering

Albertslund fastholder grøn særstatus med ny certificering

Albertslund Kommune styrker sin position som grøn frontløber. Efter årets evaluering af kommunens klima- og miljøledelse kan kommunen fortsat kalde sig landets eneste ISO 14001-certificerede kommune

Albertslund Kommune har i maj gennemført den årlige audit af sit klima- og miljøledelsessystem, som blev genindført i 2024. Systemet skal sikre, at grønne mål ikke kun er politiske visioner, men bliver omsat til konkret handling på tværs af kommunens arbejdspladser, hedder det i en meddelelse.

Verificeringsfirmaet Avancertat har besøgt ti arbejdspladser, bl.a. Materialegården, Ridecentret, Jobcentret, Herstedøster Sidevej og Egelundskolen. Altså meget forskellige arbejdspladser. Disse audits har givet en ny læring, som der bliver samlet op på i det videre arbejde med miljø- og klimaledelse i Albertslund Kommune. Og årets evaluering gik altså så godt, at Albertslund Kommune stadigvæk kan kalde sig ISO 14001-certificeret kommune.

Borgmester Lars Gravgaard Hansen glæder sig over resultatet.

– Jeg er glad for, at vi er miljø- og klimacertificeret, og at årets evaluering fastholder det. Det har været en politisk ambition, at vi som kommune går forrest, viser vejen og inspirerer andre til at sætte grønne mål og tage fornuftige valg for klimaet. 

Vi har med systemet her grønne mål på alle arbejdspladserne i Albertslund Kommune, som vi måler på, så vi sammen tager ansvar for fremtiden. Tak til alle medarbejderne, ikke mindst klimarepræsentanterne, for at tage ansvar og gribe den grønne stafet, så vi sammen sætter grønne fodspor i Albertslund Kommune, siger borgmesteren.

Grønne mål på alle arbejdspladser

En central del af klima- og miljøledelsen er, at alle kommunale enheder arbejder med egne klimamål. Det gælder alt fra daginstitutioner og skoler til tekniske arbejdspladser.

Målene spænder bredt – fra pædagogiske indsatser, hvor børn lærer om klima gennem leg og adfærd, til mere tekniske løsninger som bedre systemer til affaldssortering.

Albertslund blev allerede i 2008 den første kommune i Danmark med fuld miljøcertificering. Efter nogle år med andre former for miljøarbejde er certificeringen nu tilbage i en udvidet form med både klima- og miljøfokus.

Auditorer besøgte alt fra ridecenter til jobcenter

Som led i årets evaluering har verificeringsfirmaet Avancert besøgt ti forskellige arbejdspladser i kommunen. Blandt de auditerede steder var Materialegården, Ridecentret, Jobcentret og Egelundskolen.

De mange besøg skal sikre, at arbejdet med klimaindsatser og lokale mål bliver gennemført systematisk, samtidig med at kommunen lever op til gældende miljøkrav.

Kommunen fremhæver, at de forskellige arbejdspladser har givet nye erfaringer og læring, som nu skal bruges i det videre arbejde med klima- og miljøledelse.

Ros fra auditorerne

Efter årets gennemgang lyder der også ros fra certificeringens tovholder, Andreas Hedeby Jensen.

-Tak til alle for indsatsen, ikke mindst alle jer, der har haft besøg af auditorerne. De er meget imponeret over at se, hvordan vi har sat vores miljøarbejde i system og forener det med at skabe god service for borgerne rundt omkring i kommunen, siger han. 

Albertslund Kommune blev i 2008 Danmarks første 100% miljøcertificerede kommune. Fra 2019 til 2024 blev miljøarbejdet afprøvet i andre former, men miljøledelse er blevet genindført, fordi det er vigtigt, når kommunen vil lykkes med den ambitiøse klimaplan, som politikerne har vedtaget, hedder det.

-kis


19/5 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)