Bred aftale om investeringer i byggeri, veje og anlæg

Bred aftale om investeringer i byggeri, veje og anlæg

En samlet kommunalbestyrelse har indgået en principaftale om kommunens anlægsinvesteringer med fokus på velfærd, vedligeholdelse og bæredygtig byudvikling

Der er nu indgået en ny politisk principaftale om udviklingen af Albertslund Kommunes anlægsportefølje, oplyser kommunen.

Aftalen er underskrevet af alle partier i kommunalbestyrelsen og sætter retningen for de kommende års investeringer i kommunens bygninger, institutioner, skoler, veje og øvrige anlæg.

Målet er at skabe et solidt grundlag for Albertslunds fortsatte udvikling, samtidig med at der sikres midler til den nødvendige vedligeholdelse af kommunens eksisterende faciliteter.

Aftalen bygger videre på tidligere principaftaler og tager højde for både den igangværende byudvikling, kommunens økonomi og de ændrede behov blandt borgerne.

Fokus på børn, skoler og velfærd

En central del af aftalen er investeringer i dagtilbud, skoler og sociale tilbud. På dagtilbudsområdet prioriteres både modernisering af eksisterende børnehuse og udvidelse af kapaciteten, hvor det giver mening. Samtidig afsættes der midler til etableringen af et nyt børnehus i Herstedområdet.

På skoleområdet skal investeringerne bidrage til bedre læringsmiljøer, vedligeholdelse af bygningerne og sikre skoleveje for kommunens børn og unge.

Derudover fastholdes fokus på vedligeholdelse af kommunens bygninger, veje og øvrige anlæg, så fundamentet for både den nuværende by og fremtidens Albertslund styrkes.

Borgmester Lars Gravgaard Hansen fra Det Konservative Folkeparti fremhæver, at det er lykkedes at samle hele kommunalbestyrelsen om en fælles plan.

-For os handler aftalen om ansvarlig planlægning og rettidig omhu. Med aftalen afsætter vi et trecifret millionbeløb til at styrke vores dagtilbud, folkeskoler og tilbud til borgere med særlige behov, samtidig med at vi fortsætter den nødvendige vedligeholdelse af kommunens bygninger og faciliteter.

Han understreger samtidig, at aftalen både skal tage ansvar for nutidens behov og fremtidens udvikling.

Velfærd og fornyelse

Hos Socialdemokratiet glæder man sig over, at aftalen giver mulighed for både at sikre velfærden og investere i fremtidens Albertslund.

-Vi er glade for, at aftalen betyder, at vi kan sikre velfærden og den helt nødvendige fornyelse af vores skoler og dagtilbud. Samtidig gør aftalen det muligt at investere i infrastruktur i vores nye boligområder, siger byrådsmedlem Steen Christiansen(S)

Han peger samtidig på, at et lavere børnetal end forventet har gjort ændringer på institutionsområdet nødvendige.

SF fremhæver især investeringerne på børneområdet.

-Vi styrker indsatsen omkring børn og skaber en bedre sammenhæng i deres hverdag – fra dagtilbud til skole, SFO og klub, siger byrådsmedlem Vivi Nør Jacobsen for SF.

Hun glæder sig samtidig over planerne om en ny daginstitution i den sydlige del af kommunen og peger på betydningen af nye fritidsfaciliteter som multihal og idrætsbaner.

Enhedslisten understreger, at de store investeringer hænger sammen med den omfattende byudvikling i kommunen.

-Pengene skal findes, men for Enhedslisten er det afgørende, at det ikke går ud over velfærden for borgerne i Albertslund, siger Helge Bo Jensen.

Han fremhæver samtidig ønsket om, at udviklingen ikke kun handler om byggeri, men også om velfærd og grønne boligområder.

Alle partier står bag aftalen

Også Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Albertslund-Listen og Liberal Alliance bakker op om aftalen.

Dansk Folkepartis Tina Bodholdt Nielsen fremhæver, at gode rammer for ældre, børnefamilier og borgere med særlige behov har været afgørende.

Radikale Venstres Hediye Temiz kalder det en styrke, at hele kommunalbestyrelsen står bag aftalen, mens Albertslund-Listens Mikkel Skovby understreger nødvendigheden af at prioritere investeringerne klogt.

Hos Liberal Alliance peger Michael Melchert på, at aftalen viderefører en langsigtet plan for kommunens anlægsinvesteringer og samtidig tager højde for udviklingen i de nye bydele.

De konkrete projekter og investeringer vil løbende blive vurderet og justeret i takt med nye befolkningsprognoser og ændringer i byens behov.

-kis

22/6 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)