Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.

Kim Sejr, journalist

Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år.

Når Ankestyrelsen behandler en klage over en kommunal afgørelse, kan afgørelsen enten blive stadfæstet, ændret eller hjemvist. En hjemvisning betyder typisk, at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler oplysninger, og at kommunen derfor skal behandle sagen på ny. Både ændringer og hjemvisninger tæller med i omgørelsesprocenten. 

I 2025 behandlede Ankestyrelsen 74 afgørelser fra Albertslund Kommune på det samlede socialområde. Fem afgørelser blev ændret, mens 25 blev hjemvist. De resterende 44 afgørelser blev stadfæstet. Det giver en omgørelsesprocent på 41 procent. 

Året før blev 69 sager behandlet. Her blev 16 afgørelser ændret og 27 hjemvist, hvilket gav en omgørelsesprocent på 62 procent. Albertslunds omgørelsesprocent ligger samtidig under landsgennemsnittet på 46,8 procent i 2025. 

Det fremgår af den orientering som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har på dagsordenen den 23. september. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.

Markant færre ændrede afgørelser

En væsentlig del af faldet skyldes, at antallet af afgørelser, som Ankestyrelsen direkte ændrede, er faldet fra 16 i 2024 til fem i 2025. Kommunens notat peger blandt andet på udviklingen inden for hjælpemidler til voksne, hvor omgørelsesprocenten er faldet fra 57,9 til 28,6 procent. Her har der været fokus på blandt andet kompressionsstrømper og på at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst. 

Der er dog også områder, hvor der fortsat er udfordringer. På servicelovens § 100, der handler om nødvendige kompensationsberettigende udgifter til voksne, steg antallet af klager fra ingen i 2024 til fem i 2025. Tre af de fem sager blev hjemvist. Kommunen oplyser, at der i en periode i 2025 manglede kompetencer på området, og at der efterfølgende er arbejdet med kompetenceudvikling og ekstern sparring. 

Børnehandicap: Fra 83 til 50 procent

På børnehandicapområdet behandlede Ankestyrelsen 14 sager i 2025. Syv blev stadfæstet, mens syv blev omgjort. Det giver en omgørelsesprocent på 50 procent.

De syv omgørelser bestod af tre ændrede afgørelser og fire hjemvisninger. Sagerne vedrørte især kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. 

Også her er der tale om et fald. I 2024 var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet 83 procent, mens den i 2025 faldt til 50 procent. På landsplan steg omgørelsesprocenten derimod fra 48,9 til 59 procent. 

Kommunen gør samtidig opmærksom på, at der er tale om relativt få sager. Antallet har gennem årene ligget mellem seks og 15 sager, og derfor kan enkelte afgørelser give store udsving i procenten. 

Voksenhandicap skiller sig ud

På voksenhandicapområdet er billedet anderledes. Her behandlede Ankestyrelsen blot seks sager i 2025. To blev stadfæstet, mens fire blev hjemvist. Omgørelsesprocenten endte derfor på 67 procent, mod 43,3 procent på landsplan. 

Alle fire omgørelser var hjemvisninger – ingen afgørelser blev direkte ændret. Kommunen understreger dog, at der er meget få sager på voksenhandicapområdet. Antallet har i Albertslund gennem årene ligget mellem nul og 13 sager årligt, hvilket betyder, at enkelte sager kan få stor betydning for procenten. 

Forvaltningen vurderer samlet, at resultatet af Danmarkskortet for 2025 ikke giver anledning til at ændre det arbejde, der allerede foregår.



21/9 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)
  • Bredt budgetforlig uden Enhedslisten - løntillæg til velfærdsansatte blev droppet

    Bredt budgetforlig uden Enhedslisten - løntillæg til velfærdsansatte blev droppet

    politik ›Alle partier undtagen Enhedslisten er nået til enighed om Budget 2027 i Albertslund. Forslaget om et særligt lokalt løntillæg til pædagoger, lærere og sosu-medarbejdere kom ikke med