Julie fik sin debut i byrådet

Julie fik sin debut i byrådet

21-årige Julie Krogh vandt anerkendende respekt ved kommunalbestyrelsesmødet tirsdag for hendes ord om erhvervsuddannede unge

Kim Sejr, journalist

Der blev nikket anerkendende, da Julie Krogh tirsdag aften på kommunalbestyrelsesmødet tog ordet omkring juniormesterlæreordningen. Politikerne skulle tage stilling til, om ordningen skulle fortsætte. Det var her Julie bad om ordet:

-Følelsen af at betyde noget. Følelsen af at være god til noget. At åbne bogen i et klasselokale er ikke altid det mest spændende for alle. At mærke hammeren, der banker på træet og der dufter af savsmuld. Er heller ikke altid det mest spændende for alle.

Men hvis bogen gør en træt og hammeren gør en tændt så hvorfor ikke en gang imellem skifte bogen ud med hammeren, sagde Julie og fortsatte:

-Der er elever i folkeskolen som ikke synes de er gode til noget eller kan blive til noget. Men det er ikke rigtigt, at de ikke er gode eller kan blive til noget. De har bare ikke fundet ud af hvad.

Juniormesterlære er et eksempel på, at de som er lidt trætte af at gå i skole, som gerne vil afprøve forskellige fag, og finde ud af hvad de er gode til. At de kan have mulighed for at gøre noget andet end at sidde på sin rumpet i klasselokalet alle hverdage. For det er både vigtigt at betyde noget og finde ud af at man er god til noget, sagde hun.


21-årige Julie Krogh(S) ved hendes debut i byrådssalen tirsdag 12. maj. Hun sad ved siden af den tidligere socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen(S), som ses bag hende. Foto: Kim Sejr


Med på et afbud

Det var første gang Julie oplevede at være byrådsmedlem, for hun var nemlig med på et afbud fra en af sine socialdemokratiske partifæller som førstesuppleant.

Og Julie ved hvad hun taler om når det gælder erhvervsuddannelse og unge. Hun er nemlig selv håndværksuddannet og blev færdigudlært som tømrer i slutningen af marts.

 Julie har været gennem fire og et halvt års uddannelse på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, men med en del praktik. Den foregik hos entreprenørfirmaet Skou Gruppen, som har en afdeling i Albertslund – og det er også her, at Julie i dag er ansat. I øjeblikket foretager hun arbejde med vedligehold på Herlev Hospital.

Tidligt politisk aktiv

Julie blev politisk aktiv, da hun var teenager, allerede i 2019, hvor hun lagde en stor del af sin fritid hos DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Senere blev hun lokalpolitisk aktiv for Socialdemokratiet i Albertslund og stillede op til kommunalvalget i 2025. Hun var kun få stemmer fra at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen, men blev til gengæld førstesuppleant.

Samtidig har hun været aktiv i fagbevægelsen som landssekretær i 3F Ungdom og medlem af 3F’s hovedbestyrelse. Blandt hendes politiske mærkesager har blandt andet været bedre vilkår for unge og lærlinge.

For øvrigt blev kommunalbestyrelsen på sit møde tirsdag aften enige om at fortsætte ordningen.

Hvad er juniormesterlæreordning

Juniormesterlæreordningen er et praktisk skoletilbud til elever i folkeskolens 8. og 9. klasse, som trådte i kraft fra skoleåret 2025/2026. Ordningen giver eleverne en lovfæstet ret til at kombinere den almindelige skolegang med virksomhedspraktik eller praktiske undervisningsforløb.

 Formålet er at skabe en mere motiverende og praksisnær hverdag for unge, der lærer bedst ved at bruge hænderne.


13/5 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)