Klima-bedsteforældre vil sænke hastigheden til 40 km/t

Klima-bedsteforældre vil sænke hastigheden til 40 km/t

Efter at have lobbyet for solceller på støjafskærmning på motorveje ved Albertslund med succes er Bedsteforældrenes KlimaAktion parat til næste forslag: 40 km/t på alle kommunale veje

Kim Sejr, journalist

Bedsteforældrene KlimaAktion er særdeles tilfredse med, at byrådet tirsdag blev enige om at undersøge mulighederne for at montere solceller på støjafskærmning på motorveje i Albertslund Kommune. 

For det var en af de ting gruppen havde kæmpet hårdt for under den kommunale valgkamp:

-Vi er superglade for, at forslaget gik igennem i kommunalbestyrelsen og det er naturligvis en lille sejr for os efter at vi havde forsøgt at påvirke lokalpolitikerne under den kommunale valgkamp. 

Vi stillede hele tolv spørgsmål til alle partier omkring nogle grønne og klimavenlige tiltag. På tilbagemeldingerne kunne vi se, at der var politisk flertal for en række af forslagene, og så gik vi videre med et af forslagene omkring solceller på støjafskærmning, som Socialdemokratiet gik videre med og stillede som forslag med andre i kommunalbestyrelsen, forklarer Alex Larsen, talsmand for Bedsteforældrenes KlimaAktion i Albertslund.. De klimabevidste bedsteforældre er en del af Albertslund Klimagruppe, som er et samarbejde mellem lokalgruppen af Klimabevægelsen og så Bedsteforældrenes KlimaAktion i Albertslund.

Ifølge Alex Larsen er det et eksempel på, at man kan få indflydelse på lokalpolitik ved konstruktiv aktivisme – og der er da også mere på vej fra Bedsteforældrenes KlimaAktion.

- Den hellige grav er jo ikke velforvaret med, at et af vore forslag er gået igennem. Vi havde som sagt hele 12 forslag som vi præsenterede under den kommunale valgkamp, og det forslag som kan samle stor opbakning tror vi er vort forslag om at nedsætte hastigheden på de kommunale veje til 40 km/t, så det tænker jeg, at vi vil gå videre med, siger Alex Larsen.

Blandt de øvrige tolv spørgsmål, som politikerne under den kommunale valgkamp blev stillet var bl.a.:

- Hvornår vil I forpligtige jer til at biobrændsler udfases af kraft/varme i Albertslund?

-Bør Albertslund gå i spidsen for et samarbejde med alle vestegnens kommuner om ens fælles P-afgift ved indkøbscentre m.v.

- Vil I undersøge om gratis offentlig transport indenfor bygrænsen for byens borgere vil give mening og spare CO2 – f.eks som forsøg over 2 år. Eller undersøge om det at sænke billetprisen for byen borger til 15 kr. for en enkelt billet (og forholdsvis tilsvarende sænkning af priserne for de øvrige billetkategorier) vil give mening og spare CO2?

- Vil I udvide antallet af afgange for busserne – særligt i ydertimerne? Og her måske satse på mindre busser, som Movia allerede kører med, f.eks i Faxe?


16/4 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)