Kristine Klæbel bliver ny kommunaldirektør i Albertslund

Kristine Klæbel bliver ny kommunaldirektør i Albertslund

Efter to måneder som konstitueret kommunaldirektør er Kristine Klæbel nu permanent udpeget til den øverste administrative post i Albertslund Kommune. Hun tiltræder officielt den 1. juli.

Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune besluttede onsdag aften den 24. juni at ansætte Kristine Klæbel som ny kommunaldirektør. Hun har siden 1. maj været konstitueret i stillingen efter den tidligere kommunaldirektør Henrik Harders afgang og har siden 2021 været direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse.

Med udnævnelsen får Albertslund en kommunaldirektør med indgående kendskab til både kommunen og organisationen.

– Jeg vil gerne takke kommunalbestyrelsen for tilliden. Jeg er både stolt og glad. Det betyder meget for mig at få muligheden for at stå i spidsen for Albertslund Kommune. Det er en by og organisation, jeg kender indgående og holder meget af. Samtidig vil jeg også rette en stor tak til medarbejderne for deres engagement og den indsats, de hver dag leverer. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet og bygge videre på det stærke fundament, der allerede er i Albertslund, siger Kristine Klæbel.

Borgmesteren ser stærk leder

Borgmester Lars Gravgaard Hansen (K) fremhæver Kristine Klæbels erfaring og ledelsesmæssige kompetencer som afgørende for udnævnelsen.

– Med Kristine er jeg overbevist om, at vi får en kompetent kommunaldirektør, som kender Albertslund rigtig godt og har stor erfaring med kommunen. Hun har som områdedirektør i mere end fem år været med til at skabe en positiv udvikling og har vist stærkt lederskab og gode samarbejdsevner. Jeg glæder mig til et godt samarbejde om udviklingen af Albertslund Kommune. I mine øjne er det vigtigt med styr på økonomien, og at vi fortsat har glade og stolte medarbejdere, som gør en kæmpe indsats for byens borgere, siger borgmesteren.

Efterfølger Henrik Harder

Kristine Klæbel overtager posten efter Henrik Harder, der den 1. maj tiltrådte som kommunaldirektør i Næstved Kommune. Ansættelsesprocessen har været gennemført i løbet af maj og juni, hvor kommunalbestyrelsen har vurderet kandidater til den øverste administrative ledelse.

Kristine Klæbel kommer med en bred kommunal ledelsesbaggrund. Før hun blev direktør i Albertslund, har hun blandt andet været chef for Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune, chef for det tekniske område og erhvervsområdet i Vallensbæk Kommune samt leder af den kommunale drift i Holbæk Kommune. Hendes erfaring spænder dermed over både teknik, miljø, byudvikling, beskæftigelse og kommunal drift.

-kis

25/6 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)