Lettere at stå på bussen for de ældre

Lettere at stå på bussen for de ældre

Ældre-og Handicaprådet har været med inde over for at få lettet tilgængeligheden ved udvalgte busstoppesteder i Albertslund Kommune

Kim Sejr, journalist

Der er sikkert mange ældre borgere i Albertslund Kommune, der kan sukke lettet over, at det nu bliver lettere at stå på bussen flere steder i Albertslund. Kommunalbestyrelsen har enstemmigt besluttet, at der skal gøres noget mere ved den fysiske tilgængelighed ved udvalgte busstoppesteder i kommunen, og der er nu nu afsat 1 million kroner hertil.

Forhistorien er, at forvaltningen i et samarbejde med repræsentanter for Ældre- og Handicaprådet udarbejdet handleplanen "Ældres mobilitet med bus som transportform". Af handleplanen fremgår konkrete projekter som medvirker til at øge tilgængeligheden til udvalgte busstoppesteder i kommunen.

Desuden modtog Albertslund Kommune i december 2023 tilsagn fra Social- og Boligstyrelsen til projektet "Ældres mobilitet med bus som transportform i Albertslund Kommune". Projektet er afsluttet, og det endte med en handleplan og ni stamblade, hvor det beskrives, hvordan udvalgte stoppesteder kan blive lettere at komme til og fra som ældre borger. Albertslund Kommune har ca. 130 stoppesteder i alt.

I 2025 blev tre projekter fra handleplanen igangsat med et budget på en million kroner. Det førte til, at der blev etableret fem bænke ved Albertslund Station, hvilket ifølge forvaltningen har været en stor succes. 

Antallet af siddepladser ved stationen var nemlig tidligere begrænset, da der kun var siddepladser i de klassiske buslæskærme, hvor der kun kan sidde 1-2 personer ad gangen. De fem bænke har tilført stationen minimum 15 nye siddepladser, og det er ifølge forvaltningen tydeligt, at de nye bænke benyttes flittigt.

Der er også etableret et fortov langs en strækning af Kærmosevej. Fortovet er med til at sikre bedre tilgængelighed ved bustoppestederne ved Tranehusene, og bedre adgang mellem stoppestederne og Galgebakken. Der etableres et kortere stykke fortov langs Trippendalsvej samt to fodgængerfelter over Kærmosevej i foråret/sommeren 2026. Arbejdet er opstartet, men akutte reparationer af en støttemur ved siden af projektet har sat det i stå for en periode. Projektet færdiggøres, når støttemuren er repareret.

Der skal også udarbejdes tre arbejdstegninger til busstoppestedet Falkehusene på Trippendalsvej. Arbejdstegningerne er under udarbejdelse, men de har afventet koordinering i forhold til asfaltarbejder på Trippendalsvej og koordinering i forhold til et større trafiksikkerhedsarbejde på Trippendalsvej.

Nu skal arbejdet videre, så i år ønskes tre nye projekter udført.

Forvaltningen har kigget handleplanen igennem og i samråd med fokusgruppen (repræsentanter for Ældrerådet og Handicaprådet) peget på tre projekter i handleplanen, som ønskes udført i 2026. 

Arbejdstegninger for Vegavængets stoppesteder: Der udarbejdes to arbejdstegninger, som skal forbedre tilgængelighed, krydsningsmuligheder og tryghed ved stoppestederne. Tegningerne skal pege på konkrete anlægstiltag.

Ny belysning ved fem stoppesteder: ved fem stoppesteder mangler der lys i den ene side af vejen. Opsætning af nye lysmaster skal øge trygheden i de mørke timer.

Arbejdstegninger for Falkehusene stoppesteder: Arbejdstegningerne for området færdiggøres i 2026 og forventes at munde ud i kortere fortovsstrækninger, en krydsningshelle eller lignende forbedringer. Midler ønskes afsat, så tiltagene kan udføres, når tegningerne er udarbejdet.

Der er afsat 1,0 mio. kroner til projekterne.



21/4 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

    politik ›Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)