Skoler og klubber går fri af besparelser - næstenTidligere på måneden var der demonstrationer ved rådhuset i protest mod besparelser på bl.a. klubområdet.

Skoler og klubber går fri af besparelser - næsten

Budgetkataloget lagde op til besparelser på godt 10 millioner kroner på skole-, SFO- og klubområdet. I det endelige budgetforlig er næsten alle forslagene taget ud. Kun besparelsen på modtagelsesklasserne står tilbage

Kim Sejr, journalist

Der var lagt op til omfattende ændringer på Albertslunds skoler, SFO’er og klubber, da administrationens budgetkatalog for 2027 blev offentliggjort.

I alt indeholdt kataloget 11 besparelsesforslag på Dagtilbud & Skole med en samlet økonomisk effekt på 10,171 millioner kroner i 2027. 

Fra 2028 ville den årlige besparelse være knap 18 millioner kroner.  Men langt hovedparten af forslagene er ikke med i det budgetforlig, som politikerne har aftalt, erfarer Albertslund Nyt.

Blandt de forslag, der var på bordet, var sammenlægning af klubber, nedlæggelse af klubtilbud for børn i interne specialtilbud, udfasning af Familieskolen og nedlæggelse af Klub Nord.

Der var også forslag om at reducere den forebyggende socialrådgiverindsats på klubområdet, ændre pædagogandelen i SFO’erne og indføre en ny sommerferieordning i SFO’er, fritids- og ungdomsklubber. 

Ifølge Albertslund Nyt´s oplysninger er alle disse forslag ikke taget med som besparelser i det endelige budget, som der netop er indgået forlig om.

På skoleområdet var der blandt andet foreslået en rammebesparelse på skolerne på 886.000 kroner i 2027, stigende til 2,127 millioner kroner årligt fra 2028. 

Derudover foreslog administrationen at udfase skoledelen på Basecamp, hvilket ville give en besparelse på 495.000 kroner i 2027 og 1,189 millioner kroner årligt fra 2028. 

Det forlyder, at aftalepartierne har ønsket at fastholde kapaciteten på børneområdet og derfor har ønsket at friholde området for besparelser.

Albertslund Nyt erfarer, at det eneste område, hvor der gennemføres en besparelse er på modtagelsesklasserne. Her fastholdes en besparelse på 1,723 millioner kroner i 2027 og hvert af årene frem til 2030. 

Hele området for specialundervisning er uafklaret, da man vil afvente en national ramme for folkeskolens finansiering. 

Budgetforligets indhold offentliggøres først mandag kl. 12.00.

19/9 2026
  • Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    Ny ældrepolitik for Albertslund sendes i høring

    politik ›Albertslund Kommune har udarbejdet en ny ældrepolitik for perioden 2027-2030. Nu får borgere, råd og organisationer mulighed for at komme med bemærkninger, inden politikken efter planen vedtages endeligt inden årets udgang.
  • Politikerne om budgetforliget

    Politikerne om budgetforliget

    politik ›Albertslund Nyt har her samlet lokalpolitikernes reaktioner på det netop indgåede budgetforlig 2027, der har fået navnet "Fælles om Albertslund"
  • P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    P-kontrol kan koste Albertslund Kommune 40.000 kroner om året

    politik ›Albertslund Kommune forventer ikke længere en indtægt fra den nye parkeringskontrol. Det bliver derimod en udgift - og regningen kan vokse, hvis der udstedes flere parkeringsafgifter end forventet.
  • Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    Færre afgørelser i sociale sager skal omgøres

    politik ›Omgørelsesprocenten på det samlede socialområde i Albertslund Kommune er faldet fra 62 til 41 procent på ét år. På voksenhandicapområdet går udviklingen dog den modsatte vej.
  • Syv partier står bag bred budgetaftale

    Syv partier står bag bred budgetaftale

    politik ›Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Albertslund-Listen og Dansk Folkeparti er enige om budgettet for 2027 i Albertslund Kommune. Aftalen har overskriften ”Fælles om Albertslund”
  • Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    Vivi Nør - fra aktivist i 2. klasse til vikar i Folketinget

    politik ›Vivi Nør Jacobsen(SF) begyndte sit politiske engagement som barn, da hendes fritidsklub var truet af lukning. Siden er det blevet til kommunalpolitik og et folketingskandidatur, der nu fører hende i Folketinget
  • Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    Enhedslisten: DF solgte sig selv for et Dannebrogsflag

    politik ›Dansk Folkeparti løb ifølge Enhedslisten fra en politisk aftale under budgetforhandlingerne i Albertslund. Ifølge Helge Bo Jensen skete det efter en studehandel om, at Dannebrog skal placeres i byrådssalen (opdateret 21.september)
  • Bredt budgetforlig uden Enhedslisten - løntillæg til velfærdsansatte blev droppet

    Bredt budgetforlig uden Enhedslisten - løntillæg til velfærdsansatte blev droppet

    politik ›Alle partier undtagen Enhedslisten er nået til enighed om Budget 2027 i Albertslund. Forslaget om et særligt lokalt løntillæg til pædagoger, lærere og sosu-medarbejdere kom ikke med