Statsministeren var på besøg i AlbertslundFotos: Steen Christiansen.

Statsministeren var på besøg i Albertslund

Mette Frederiksen lagde lørdag vejen forbi Albertslund for at vise sin støtte til Gunvor Wibroe, der er Socialdemokratiets ligestillingsordfører og medlem af Folketinget

Der er udskrevet Folketingsvalg, som bliver afholdt den 24. marts, og i weekenden var statsminister Mette Frederiksen (S) i Albertslund for at vise sin støtte til Gunvor Wibroe, der bl.a. er Socialdemokratiets ligestillingsordfører og partiets repræsentant for Taastrupkredsen.

Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var der alligevel flere borgere, der mødte op på Kanaltorvet lørdag eftermiddag og fik sig en snak med statsministeren om det kommende valg.

Ifølge de seneste meningsmålinger står Socialdemokratiet til en ordentlig vælgerlussing og tilbagegang på 12 mandater. 

Med 22 dage til valget er der dog tid endnu for alle partierne til at gøre indtryk på vælgerne.


2/3 2026