Elevfravær eksploderer i hele landet - sådan ser det ud i Albertslund
12.000 elever i hele landet havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet omkring en tredjedel af børnene, og størstedelen modtager hverken social indsats eller specialundervisning
Af Daniel Christensen
Når børn ikke kan møde i skole, er det et signal om, at noget ikke fungerer i deres liv. Uanset om årsagen skal findes i hjemmet eller i skolens fællesskaber, er skolefravær aldrig et isoleret problem, men et tegn på, at et barn har brug for opmærksomhed og støtte.
I en ny analyse zoomer Børns Vilkår ind på den gruppe af elever, der havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det drejer sig om mere end 12.000 børn. Antallet af børn i denne gruppe er næsten fordoblet over de seneste fem år. I gennemsnit er disse elever fraværende 80 ud af skoleårets 200 dage.
Trods det høje fravær viser analysen, at der ikke er blevet underrettet på 61 % af børnene, ligesom størstedelen af dem hverken har modtaget specialundervisning eller har en social indsats i kommunen:
- Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart. Vores analyse viser med skræmmende tydelighed, at selv børn med åbenlyse signaler på mistrivsel risikerer at blive overset.
- Ikke alle børn med højt fravær har brug for specialundervisning eller kommunale indsatser, men det er alligevel bekymrende, at over halvdelen af eleverne ikke modtager nogen af delene, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Analysen ser på, hvilke kendetegn der går igen blandt elever med mindst 50 dages fravær. Det gælder blandt andet kønsforskelle og forhold omkring søskendes fravær og familiens økonomi.
I de yngste klasser er der lidt flere drenge end piger med massivt fravær, men efter 6. klasse udgør pigerne den største andel. 74 % af eleverne har søskende, der også har højt fravær. Samtidig kommer størstedelen af eleverne fra familier med lav indkomst.
- Skolefravær er en kompleks størrelse, og man kan ikke hjælpe de her børn i skole uden at være nysgerrig på, hvad der er på spil hos den enkelte og de fællesskaber, de er en del af.
- Når vi alligevel interesserer os for, hvad der kendetegner elevgruppen bredt set, er det med en ambition om på sigt at kunne identificere nogle risikomønstre, som kan bidrage til mere målrettede og tidlige indsatser, siger Rasmus Kjeldahl.
Analysen viser også markante kommunale og regionale forskelle i omfanget af massivt fravær. Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 dages fravær. I Region Nordjylland ligger andelen også over landsgennemsnittet.
Inden for hver region er der desuden store forskelle mellem kommunerne. Fraværet er især højt i enkelte kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det bør ifølge Rasmus Kjeldahl pege på en mere centralt styret indsats.
I Albertslund har 1,9 % af eleverne 50 eller flere fraværsdage om året. Det trækker landsgennemsnittet på 2,4 % betragteligt ned og er væsentlig pænere end eksempelvis Lolland på 6,7 % og Slagelse på 5,2 %.
Sammenligner man med nærliggende kommuner på Vestegnen, ligger Albertslund også lavt:
Brøndby 2,7 %
Ishøj 2,6 %
Hvidovre 2,1 %
Glostrup 2 %
Vallensbæk 1,9%
Albertslund 1,9 %
Rødovre 1,7 %
Høje Taastrup 1,6 %
- Når det gælder skolefravær, har det ideal om frisætning, der har præget skolepolitikken den seneste regeringsperiode, klare begrænsninger. Børns postnummer skal ikke afgøre, hvordan deres fravær bliver håndteret.
- Der er brug for klare nationale rammer, der i højere grad end i dag forpligter skoler og kommuner til at reagere tidligt og koordineret, så ingen børn bliver overladt til sig selv, når fraværet vokser, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
