Valg til skolebestyrelser: en skole mangler forældre i bestyrelsen

Valg til skolebestyrelser: en skole mangler forældre i bestyrelsen

Ved valget til byens skolebestyrelser kunne der nøjes med fredsvalg på fire skoler. På Herstedøster Skole var der kampvalg, mens der ikke var forældre nok til skolebestyrelsen på Herstedlund Skole

Kim Sejr, journalist

De nye skolebestyrelser er valgt på Albertslunds folkeskoler. Mens fire skoler kunne nøjes med fredsvalg, blev der stemt på Herstedøster Skole, og Herstedlund Skole skal efter sommerferien finde endnu et bestyrelsesmedlem gennem et suppleringsvalg.

Det er resultatet af det ordinære valg til skolebestyrelsen, som blev forelagt Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget 1. juni til godkendelse.

Forvaltningen orienterede følgende, at kommunalbestyrelsen 2014 vedtog nye regler for skolebestyrelsesvalg, hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal orienteres om og godkende valgresultatet. 

For specialskolen Brøndagerskolen gælder, at der skal vælges fem forældrerepræsentanter, mens der på de øvrige fire folkeskoler skal vælges syv forældrerepræsentanter.

Der har været afholdt fredsvalg på Brøndagerskolen, Egelundskolen, Herstedlund Skole og Herstedvester Skole. På Herstedøster Skole har der været afholdt kampvalg.

Herstedlund Skole har i følge forvaltningen haft vanskeligheder med at rekruttere forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.

Der er lige nu kun valgt seks forældrerepræsentanter til bestyrelsen og ingen suppleanter. 

Hvis der er en plads ledig i skolebestyrelsen og ingen stedfortræder, så skal der afholdes suppleringsvalg. Herstedlund Skole vil afholde suppleringsvalg efter sommerferien 2026.

Forvaltningen arbejder aktuelt med planlægningen af et fælles seminar for alle skolebestyrelser i efteråret 2026.

 Seminaret skal medvirke til, at alle medlemmer af skolebestyrelserne kender rammen for bestyrelsens arbejde. Derudover giver seminaret mulighed for at øge kendskab og dialog på tværs af skolernes bestyrelser.


3/6 2026